Kandidat i Elektroteknologi
Nicklas tog først en diplomuddannelse til elektronikingeniør på Aarhus Universitet, inden han fortsatte studierne til civilingeniør i Elektroteknologi. Allerede som studerende til diplomingeniør syntes Nicklas, at hardware var sjovest og gav mulighed for at arbejde med lidt af hvert. På civilingeniørstudiet forstærkede han sin interesse for hardware ved at fokusere på integrerede kredsløb og højfrekvent trådløs kommunikation.
Hardware erfaring allerede fra praktik
Som en del af uddannelsen til elektronikingeniør var Nicklas et halvt år i praktik hos udviklingshuset Leantoo, hvor han arbejdede med udvikling af en pager til centervagter i store indkøbscentre. Med pageren kunne vagterne få alarm notifikationer så som tyveri af varer fra centrets butikker. Efter veloverstået ingeniørstudium blev Nicklas ansat hos Danfoss Power Solutions på Als. I næsten 4 år udviklede han styringer til mobil hydraulik med Functional Safety og TÜV godkendelse til Agriculture bl.a. traktorer og mejetærskere og til Off Highway bl.a. kraner. Under ansættelsen hos Danfoss blev Nicklas certificeret i Functional Safety hos TÜV Syd.
”Jeg ønskede at arbejde med elektronikudvikling med en variation af hardware og trådløs kommunikation. Derfor søgte jeg det spændende job som Hardware Engineer hos Develco. Jeg er nu kommet ”Hjem til Aarhus”, hvor jeg har venner og familie. Samtidig er jeg igen ansat i et udviklingshus, hvor jeg får mulighed for at arbejde med elektronikudvikling fra første idé til færdig udviklet produkt. Desuden får jeg indfriet mine ønsker om forskellige udfordringer med elektronik / hardware og trådløs kommunikation i produktudvikling af elektronikprodukter”, udtaler Nicklas Drejergaard Larsen.
”Når jeg ikke er fokuseret på hardwareudvikling hos Develco, bruger jeg en stor del af min fritid på sport med squash på eliteplan og en høj placering på Danmarks Ranglisten, halvmaraton løb og cykling”, fortsætter Develcos nye sporty Hardware Engineer.”
Nicklas Drejergaard Larsen
Hardware Engineer, Develco
