Embedded Software

Mikrocontrollere udgør en udbredt og vigtig komponent i mange moderne elektronikprodukter med embedded software. Embedded Software er en integreret og essentiel kerne, der gør produkter, maskiner og fabrikker til intelligente og funktionelle enheder.

Vi udvikler og skræddersyer embedded software for at sikre, at softwaren passer perfekt sammen med hardwaren i jeres nye elektronikprodukter. Embedded software fungerer som computerprogrammer og indgår i nye smart devices som sensorer og gateways til dataopsamling fra den fysiske analoge verden og datatransmission til Cloud løsninger i den digitale verden.

Develco Udvikling Embedded Software
Develco Udvikling Embedded Software

Use cases til kravsspecifikationer

I konceptfasen af Develco Projektmodel til produktudvikling udarbejder vi sammen med jer use cases, der beskriver de ønskede tekniske krav til og funktioner i jeres elektronikprodukter. Vi definerer jeres interaktion med de nye produkter, kommunikation mellem forskellige enheder og andre vigtige detaljer. Vi bruger use cases som fundament til udarbejdelse af kravsspecifikationer til de færdige produktløsninger. Herefter fortsætter vi i udviklingsfasen med udvikling af embedded software til jeres nye produkter.

Operativsystem og programmeringssprog

Develcos softwareudviklere er eksperter i udvikling af embedded software lige fra lavniveau assemblerkode og mindre realtidsoperativsystemer til større operativsystemer. Til udvikling af jeres embedded systemer anvender vi udvalgte operativsystemer som platform til at styre hardware og software:

  • Zephyr – et mindre realtidsoperativsystem med understøttelse af +750 printkort til hardware til forskellige embedded løsninger
  • Linux – et større og mere fleksibelt operativsystem til afvikling af koderne i embedded software

Vi skriver kode til embedded software i udvalgte programmeringssprog med effektive værktøjer:

  • C – et programmeringssprog til programmering af operativsystemer, drivere og applikationer
  • Python – et programmeringssprog til opstart af drivere og overvågning af applikationer
  • MISRA C – en kodestandard med regler for brugen af programmeringssproget C og fokus på sikkerhed og pålidelighed i embedded systemer
  • Visual Studio Code – et pålideligt, alsidigt og kraftfuldt program til kodeskrivning
  • Git-integration – et effektivt værktøj til at gemme forskellige kodeversioner
  • Sphinx – et ideelt og kraftfuldt værktøj til at oprette høj teknisk dokumentation af embedded software
Develco Udvikling Embedded Software
Develco Udvikling Embedded Software

Interfaces

Mange elektronikprodukter med embedded software indgår som vigtige enheder til dataopsamling i IoT løsninger. For at kunne opsamle og videresende data har produkterne brug for interfaces til kommunikation mellem devices og Cloud løsninger. Vi tilpasser interfacet til jeres embedded systemer og vælger den bedst egnede connectivity med kablet forbindelse, trådløs kommunikation eller en proprietær protokol. Hvis I ønsker at opsamle mange data fra mange devices, får I sandsynligvis brug for en gateway til at sende de ønskede data videre til skyen.

Udviklingsprocessen til Embedded Software

Embedded software er ofte meget effektivt, pålideligt og sikkert, men det kan også være komplekst at udvikle, teste og vedligeholde. Derfor udvikler vi embedded software løsninger strukturelt i tre lag:

  • Nederste lag – et lag med forskellige drivere og tæt på hardwaren – Hardware Abstraction Layer HAL
  • Mellemste lag – et lag med software moduler til datamodtagelse fra HAL, dekodning og datatransmission
  • Øverste lag – et lag til databehandling


Til jeres elektronikprodukter udvikler vi embedded software løsninger så modulære som muligt for nemmere at kunne opdatere softwaren.

For at sikre en høj kvalitet udvikler vi jeres embedded software løsninger med udgangspunkt i den strukturerede V-model, der består af to sider:

  • Venstre side – kravsspecifikationer til og udvikling af embedded software
  • Højre side – test af forskellige udviklingsfaser fra venstre side blandt andet system, arkitektur, moduler og koder
Develco Embedded Software

FAQ om Embedded Software

Hvad er Embedded Systemer?

Embedded Systemer er komplette produktløsninger med elektronik. Embedded Systemer omfatter de samlede produkter med Hardware, Embedded Software, ledninger osv.

I modsætning til for eksempel Linux, Zephyr RTOS og lignende systemer, der er operativsystemer, er Embedded Systemer hele produkter og produktløsninger med Elektronik / Hardware og Software inklusiv bruger applikation.

Embedded Software er software og applikationer, der udgør en integreret del inde i apparater, udstyr, maskiner, produkter mm. Embedded Software kan sammenlignes med BIOS – Basic Input Output System, der er den grundlæggende software til at starte en PC og indlæse operativsystemet inden opstart af computeren. På samme måde starter Embedded Software den elektroniske enhed i apparater, udstyr, maskiner, produkter mm.

Embedded Software er integreret i Hardware i den specifikke elektronikløsning. I nogle elektronikløsninger er der mulighed for at lave en løbende opdatering af Embedded Software i selve løsningen.

Sammenlignet med IT software er Embedded Software skrevet i et andet programmeringssprog eller en anden kode, der typisk kan være C-kode. Embedded Software er tæt på Hardware modsat almindelig IT-software til computere. I elektronikløsninger med Embedded Software er det muligt at udvikle en skræddersyet produktløsning, hvor Embedded Software er tilpasset Hardware i apparater, udstyr, maskiner, produkter osv.

Embedded Software i elektronikløsninger afvikles ofte i realtid og er nogle gange tidskritisk. Desuden fylder Embedded Software mindre og kræver færre ressourcer end traditionel IT-software til en PC. Derudover er Embedded Software kendetegnet ved at have et behov for mindre processorkraft, hukommelse og strømforbrug.

Elektronikløsninger med Embedded Software og Hardware kan kræve flere udviklingsressourcer. Til gengæld er Hardware og Embedded Software tilpasset hinanden i skræddersyede elektronikløsninger.

Når elektronikløsninger med Hardware og indbygget Embedded Software er færdige udviklede, er det stabile produktløsninger, der kan holde i mange år uden at blive opdateret.

Med Embedded Software undgår man at bygge en PC ind i elektronikløsninger. Produktløsninger med Embedded Software kræver færre ressourcer og er billige og enkle produktløsninger. Samtidig fylder Embedded Software fysisk mindre, og elektronikløsninger med Embedded Software har et mindre strømforbrug.

Embedded Software og Hardware anvendes i elektronikprodukter eller devices som f.eks. sensorer, gateways og lignende enheder. Produkter eller devices har ikke en PC men i stedet for en dedikeret elektronisk enhed til at styre produktet. Produkter med en elektronisk enhed anvendes både på BtC-markedet med forbrugerprodukter og på BtB-markedet med industriprodukter.

Som eksempler på forbrugerprodukter med en elektronisk enhed kan vi bl.a. nævne:

  • Keyboards til computere
  • Ladere til elbiler
  • Motorstyringer i biler
  • Fjernbetjeninger til TV

 

Industriprodukter med en elektronisk enhed kan f.eks. være:

  • Overvågning af fjernvarmeanlæg
  • Fjernbetjeninger til pumper
  • Styring og regulering af industrielle anlæg
  • Gateways og dataopsamlingsenheder
  • IoT devices

 

Og mange andre produktløsninger til mange andre industrier med behov for en elektronisk enhed.

Hvis I har behov for produktudvikling af elektronikprodukter med Embedded Software og Hardware til jeres virksomhed, er vi altid klar til et uforpligtende møde med jer.

Udvalgte cases inden for Embedded Software

Uanset om I er en etableret virksomhed, en Start Up virksomhed eller en potentiel samarbejdspartner guider vi jer gennem hele udviklingsprocessen af jeres nye elektronikprodukter med embedded software.

CSO Salgschef Jakob Bjerre Develco A/S

Jakob Bjerre

CSO Salgschef