HM Systems Print and Apply Controller

Allround Print & Apply Controller til innovative etiketteringsløsninger

HM Systems havde mange forskellige controllere / styringer til deres skræddersyede specialløsninger til etiketteringsmaskiner. Derfor havde de behov for at få udviklet én fleksibel styring, der kan klare det hele til de mange maskintyper i HM Systems etiketteringløsninger.

I konstruktivt samarbejde med HM Systems skrev Develco kravsspecifikationen til den nye alsidige controller. Herefter gik produktudviklingen med design af elektronikken til controlleren i gang. Controlleren indeholder flere delkomponenter for at gøre den til én allround og komplet controller til alle HM Systems etiketteringsløsninger. Develco har ligeledes udviklet driver og test software, så kundens eget system kan flyttes og tilpasses controlleren i den kundespecifikke etiketteringsløsning. Controlleren styrer printer og etiketteringsmaskine, der påsætter etiketter på kundens emballager.

For at forhindre stop i udskrivningen og påsætningen af etiketter, er den digitale udgang beskyttet mod overstrøm og kortslutninger, ligesom controlleren er beskyttet mod elektrisk støj (EMC).

HM Systems Print & Apply Controller

PRODUCT FACTS

  • CPU STM32 Cortex® M3
  • Digital input/output 24V/0.5A
  • Motordriver
  • Analogue input for current and voltage 0-5V / 0-20mA
  • Ethernet communication 10base-t/100base-tx
  • SPI for future communication to EtherCAT, PROFINET
  • I²C for future communication to PROFIBUS

CUSTOMER STATEMENT

HM Systems er markedsleder i Danmark og eksperter inden for skræddersyede mærkningsløsninger til mange industrier bl.a. fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og nonfood industrien. Firmaet har leveret og installeret etiketteringsmaskiner i 60 lande. Develcos positive omtale af tidligere cases var afgørende, da HM Systems skulle vælge en ekstern udviklingspartner til udvikling af den allround controller til alle etiketteringsløsninger i stedet for de nuværende 15 versioner”, fortæller COO Jørgen Seeberg, HM Systems. ”Samarbejdet med Develco fungerede rigtig godt og var baseret på gensidig tillid. Med det nye print har vi færre komponenter og én løsning til alle behov. Print & Apply controlleren er programmerbar, fungerer som en PLC-styring og lever op til de nyeste standarder i forbindelse med Industri 4.0. På controlleren har vi monteret et panel med grafisk brugerinterface til visning af isætning af labels og en Cloud løsning med netværk, så vi nemt kan komme i kontakt med alle etiketteringsmaskiner i alle lande”, fortsætter Jørgen Seeberg.