Grundfos Alpha 15-55 HWR-D

Energieffektiv cirkulationspumpe

Develco har i tæt samarbejde med Grundfos udviklet systemet Alpha 15-55 HWR-D til amerikanske husholdninger. Den energieffektive Alpha cirkulationspumpe kommunikerer trådløst via Bluetooth med en temperatursensor og op til 10 trykknapper. Develco har udviklet mekanik, elektronik og embedded software til både temperatursensor, trykknapper og repeater.

Grundet lovændringer i Californien havde Grundfos behov for at udvikle et pumpesystem til vandcirkulation, der kun cirkulerer varmt vand efter brugerbehov via trykknap. Lovgivningen fastsætter nøje, hvornår det varme vand må cirkulere baseret på live data om absolut temperatur, temperaturstigning og tid. Disse strenge lovkrav nødvendiggjorde udvikling af en temperatursensor med høj præcision, lav termisk responstid og hurtig kommunikation. For at minimere vedligehold er der anvendt et adaptivt kommunikations scheme, fordi det reducerer strømforbruget og sikrer en batterilevetid på mere end 10 år på et enkelt AA batteri. Trådløs kommunikation rejser altid spørgsmålet: Er rækkevidden tilstrækkelig? Det er der taget hånd om i HWR-D systemet ved samtidig at udvikle en diskret repeater, der kan placeres på problematiske steder uden installation eller konfigurering.

”Med Alpha 15-55 HWR-D har Grundfos fået udviklet en bæredygtig pumpe, der sparer tusindvis af liter vand og reducerer energiforbruget i de private husholdninger i USA. Brugerinterfacet på pumpen er simpelt og intuitivt, og systemet er ”selvhelende”, så det er let at installere og kræver ingen vedligeholdelse”, udtaler Develcos projektleder Erik Refsgaard. ”Develco har været ansvarlig for hele udviklingsprocessen inklusiv radio- og sikkerhedsgodkendelser til anvendelse i USA og arbejdet tæt sammen med Grundfos NPI afdeling for at sætte systemets komponenter i produktion”, fortsætter Erik Refsgaard.

Grundfos-ALPHA-15-55-HWR-D

PRODUCT FACTS

  • Bluetooth Low Energy BLE 4.2
  • Meets California Energy Commission Title 24
  • Temperature sensor with a battery life-time of +10 years and a fast response time with BLE
  • Temperature sensor precision of +/- 0,1⁰F with a very short time constant achieved by a unique mechanical design
  • Radio and safety approvals for use in the USA

CUSTOMER STATEMENT

Develco har spillet en stor rolle helt fra starten i udviklingen af HWR-D systemet til USA lige fra udarbejdelse af kravsspecifikation til udvikling af interface på pumpen, temperatursensor, trykknap og repeater samt overdragelse til produktion hos Grundfos. Jeg vil gerne give en stor cadeau til Develcos projektledelse og den gode ånd i samarbejdet. Develcos udviklingsteam har været meget proaktive, seriøse og konstruktive til at løse småting undervejs i udviklingen. Develco har taget ansvar hele vejen igennem udviklingsprocessen og bidraget væsentligt til, at Alpha 15-55 HWR-D fungerer og er introduceret på det amerikanske marked”, fortæller Jakob Fly Hansen, Projektleder i Produktudvikling hos Grundfos.