Unikke elektronikprodukter udviklet i Danmark
Teknologi Udviklingspartner Develco med stærke udviklingskompetencer inden for elektronik, embedded software, trådløs kommunikation og Internet of Things IoT udstiller i området ”Udvikling i Danmark” som en del af Elektronikmessen E-24 i Odense Congres Center.
Fra idé til færdigt udviklet elektrificeret produkt
Præcis som messeområdet tilbyder vi vores kunder produktudvikling i Danmark fra ide til færdigt udviklet produkt med elektronik, embedded software og trådløs kommunikation. Vi elektrificerer kundernes produkter, så de er klar til dataopsamling og kan indgå i en Internet of Things IoT løsning. I udviklingsprocessen tager vi en konstruktiv dialog med kunderne for at vælge den helt rigtige trådløse teknologi ud fra kundernes specifikke behov til de nye digitale elektronikprodukter som en del af deres IoT løsninger.
In house prototype montage
Når de færdige produktløsninger er udviklet ud fra kundernes kravsspecifikationer, er det tid til at producere de første prototyper af produkterne. Vi har en bred og dyb viden om elektronikproduktion. Til montage af prototyper har Develco en in house SMT kombinationsmaskine af mærket Essemtec Fox 1. Vi monterer selv prototyper i mindre styktal fra 1-50 stk. i forbindelse med kundernes udviklingsprojekter. Når kunderne har godkendt prototyperne, tilbyder vi efterfølgende at styre produktionen af de færdige nye elektronikprodukter i samarbejde med eksterne og strategisk udvalgte Electronic Manufacturing Services EMS-partnere.
Udvikling af komplette produkter
”Vi tilbyder at udvikle komplette elektronikprodukter med hardware, embedded software og mekanik for kunderne. Vores udviklingsteam har et tæt og konstruktivt samarbejde med kunderne for at sikre, at designet og teknologien er optimeret mest muligt i de færdige unikke kundeløsninger. Ved at vælge Develco som Teknologi Udviklingspartner sker kundernes produktudvikling, prototype montage og produktionsstyring i Danmark. Gennem hele udviklingsprocessen fra idé, koncept, analyse, udvikling, 0-serier og til produktion”, udtaler CSO Jakob Bjerre hos Develco.