Udviklingshuset Develco styrker ledelsen med erfaren Senior Project Manager

Til ledelse af produktudvikling af teknologiske kundeprojekter med elektronik, embedded software, trådløs kommunikationsteknologi og IoT løsninger har Develco ansat Jens Lyngaa som Senior Project Manager. Jens Lyngaa er samtidig indtrådt i Develcos daglige ledelse sammen med Senior Project Manager Erik Refsgaard og CEO/CSO Jakob Bjerre.

Produktudvikling

Jens Lyngaa er oprindeligt uddannet elektriker og svagstrømsingeniør fra Aarhus Teknikum, inden hans karriere for alvor tog fart. Senest kommer Jens fra en stilling som PTA Chef hos DEIF med ansvar for design og udvikling af elektronik og software til produktionstest, implementering af robotautomation samt introduktion af nye produkter til produktion. Her har Jens også arbejdet som projektleder med udvikling af controllere til skibe, vindmøller og kraftværker. Fra Terma har Jens erfaring som projektchef med produktudvikling af store komplekse forsvarsprojekter for danske og internationale kunder, ligesom han hos GN Store Nord har været projektleder for udvikling af head sets og høreapparater med Bluetooth og DECT.

ISO 9001:2015 kvalitetsstyringssystem

Hos Develco bliver Jens ansvarlig for Develcos ISO 9001:2015 kvalitetsstyringssystem. En opgave der falder let for Jens, da han er uddannet auditor inden for ISO og har haft ansvar for ISO 9001:2015 hos DEIF. I fritiden sysler Jens med Internet of Things IoT og Home Automation. Den interesse vil han til fulde bruge i udviklingen af de teknologiske Smart Home produktløsninger for Develcos kunder.

De rette kompetencer

Med ansættelsen af Jens Lyngaa som Senior Project Manager har Develco fået de rette kompetencer til ansvaret for Develcos ISO 9001:2015 kvalitetsstyringssystem og til at indgå i den daglige ledelse. Men ikke mindst til projektledelse af de teknologiske udviklingsprojekter i konstruktivt samarbejde med kunderne og Develcos kompetente udviklingsteam af hardware og software ingeniører” udtaler CEO/CSO Jakob Bjerre.

Kontakt Develco

Har jeres virksomhed spændende produktidéer til nye smarte løsninger, behov for digitialisering af jeres nuværende produkter eller andre teknologiske udfordringer? I er velkomne til at kontakte os; vi er altid klar til et uforpligtende møde.

Senior Projektleder Jens Lyngaa Develco A/S