Ny R & D Software Engineer med kreative evner hos Develco
Teknologi Udviklingspartner Develco har travlt med udvikling af teknologiprodukter for kunderne og har derfor ansat Asbjørn Lybker Christensen som ny R & D Software Engineer til udviklingsteamet.
Asbjørn Lybker Christensen har valgt en meget målrettet ingeniøruddannelse fra Aarhus Universitet. Først som diplomingeniør i elektronik og herefter som civilingeniør med speciale i elektroteknologi. Et meget bevidst valg fra Asbjørns side da de to uddannelser komplementerer hinanden. Under sin ingeniøruddannelse har Asbjørn samtidig fokuseret på at erhverve sig studierelevant erhvervserfaring. Asbjørn har haft studiejob hos DISCO, Danmarks nationale studenter CubeSat program, hvor han har udviklet jordstationer til satellitkommunikation til brug i fysiktimer på gymnasier og deltaget i den indledende konceptuelle udvikling af DISCO 2 satellitten. Under diplomingeniør-studiet har Asbjørn i sin praktik arbejdet i udviklingsafdelingen hos Martin Professional og i sit bachelorprojekt med elektronik hos HMF. I sit speciale på civilingeniør-studiet arbejdede Asbjørn med kontrol af styringsalgoritmer til droner med inspiration fra projektet Drones4Energy.
Ud over sin alsidige teknologiske erhvervserfaring fra studietiden har Develcos nye R & D Software Engineer kreative evner, som han bruger på maling, fotografering og musikinstrumenter i sin fritid. Asbjørn Lybker Christensen udtaler selv: ”Kombinationen af min ingeniøruddannelse i elektroteknologi og min erhvervserfaring betyder, at jeg føler mig godt tilpas med variationen af udviklingsprojekter hos Develco. Her kan jeg til fulde anvende min kreativitet og samtidig få mulighed for at lære nye teknologier. Desuden passer jobbet hos Develco perfekt til mine to specialiseringspakker: Internet of Things IoT og Wearable Devices og mit speciale på ingeniørstudiet. Jeg har altid været nysgerrig på at tilegne mig ny viden og ser jeg frem til at udvikle nye spændende teknologiske produktløsninger for Develcos kunder”.