Fra Digital Strategi til Forretningspotentiale med IoT

For at skabe succes med digitalisering og Internet of Things IoT har de fleste virksomheder behov for en overordnet forretningsplan, inden selve udviklingen og implementeringen af IoT projekter realiseres. Ecopark, STRATNO og Develco har sammensat programmet til dette spændende IoT seminar. Som deltager på seminaret kan du høre om vigtigheden af den digitale strategi og anvendelse af forskellige teknologier til udvikling af IoT produkter. Desuden præsenterer vi 3 konkrete praktiske cases med IoT løsninger, hvor virksomhederne også fokuserer på miljø og bæredygtighed.

På seminaret får du mulighed for at netværke med deltagerne og oplægsholderne samt se en mini-udstilling med konkrete IoT produkter og IoT løsninger.

Key Take Aways fra seminaret hos Ecopark:

  • Vigtigheden af at have styr på det strategiske fundament inden implementering af IoT projekter
  • Indsigt i forskellige teknologier til udvikling af produktløsninger med IoT
  • Inspiration fra færdige IoT produkter lanceret af iværksættere og etablerede virksomhed

Program

8.30        Registrering og morgenkaffe

9.00        Ecopark og Develco byder velkommen – CEO Jesper Bach, Ecopark og CEO Jakob Bjerre, Develco

Moderator Jakob Nørgaard, STRATNO

9.15        ”Din digitale forretningsstrategi – fundamentet for udvikling af din succesfulde IoT løsning” – Ejer Jakob Nørgaard, STRATNO

9.45        ”Udfordringer og beslutninger på Celvivo’s rejse fra ide til færdigt produkt med elektronik, software og mekanik” – CEO Jakob Bjerre, Develco

10.05      ”Skab merværdi for dine brugere via dataopsamling fra din IoT løsning” – Business Unit Leader Claus Nyhus Christensen, Trifork

10.25      ”Få det hele med i din Asset Tracking Business case” – IoT Business Developer Frederik Braad og IoT Business Developer Per Kristoffersen, Telenor IoT

10.45      Pause – Netværk – Miniudstilling

11.15      ”Imoa – Remote Surveillance for små og mellemstore virksomheder” – Indehaver & Salgs- og Marketingansvarlig Jesper Deleuran Larsen, CoolHeat Engineering

11.40      ”IoT som katalysator for digitalisering og værdiskabelse med vanddata til klimatilpasning” – CEO Peter Rasch, Dryp

12.05      “Fra pumper til digitale services” – Chief Business Development Manager Mark Garrett Allen, Digital HVAC & Water – Grundfos

12.30      Opsamling og Spørgerunde – Moderator Jakob Nørgaard, STRATNO

13.00      Sandwich – Netværk – Miniudstilling – Mulighed for rundvisning i Ecopark

14.00      Tak for i dag og God Weekend

Praktisk Info

Dato: 6. maj 2022

Sted: Ecopark, Bautavej 1A, 8210 Aarhus V

Pris : Deltagelse er gratis

Tilmeldingsfrist: 4. maj 2022

Tilmelding: Blå knap til tilmelding

Var du forhindret i at deltage i IoT seminaret, kan du se et sammendrag fra seminaret i vores video.

Ecopark 

Ecopark er en grøn udviklingspark for iværksættere og mindre virksomheder særligt med fokus på cleantech, bæredygtigt byggeri og smart systems. Vi er til for virksomheder, der vil drive deres forretning i innovative omgivelser og nyde godt af en unik mulighed for at kombinere kontorfællesskab med lager-, test- og udviklingsplads.

Develco

Develco er en dansk uafhængig teknologi udviklingspartner, der tilbyder et full-service koncept med fokus på produktudvikling og produktionsstyring. Vi er eksperter i udvikling af produktløsninger med elektronik, embedded software, trådløs kommunikation og Internet of Things IoT. I et udviklingssamarbejde med din virksomhed er Develco ansvarlig for udviklingsprocessen af dine nye teknologiske produktløsninger og produktionsstyring af de færdige produkter, hvis din virksomhed mangler kompetencer og procesviden om elektronikproduktion. Develco er en del af Trifork koncernen, og sammen tilbyder vi komplette End-to-End IoT løsninger, der omfatter hele udviklingsprocessen fra device til data.

Trifork 

Trifork er en next gen IT- og forretningsservice leverandør, der stræber efter at være på forkant med teknologisk innovation. Vi inspirerer og underviser kunder og kolleger om nye teknologiske muligheder, bygger innovative software løsninger samt drifter og vedligeholder disse for vores kunder. Siden vores etablering i 1996 har vi været motiveret af at rykke grænserne for, hvordan nye teknologier og metoder kan blive opdaget, anvendt og udviklet til nye løsninger, der kan gøre det muligt for vores kunder at blive markedsledere.

STRATNO 

STRATNO hjælper virksomheder med strategi og forretningsudvikling fra start ups til større etablerede virksomheder. Det betyder, at vi bidrager til at optimere og transformere din strategi, din værdiskabelse og din forretningsmodel. Vi arbejder med at udvikle og eksekvere tiltag i forhold til nye produkter, nye markeder og organisation ved at tilføre en bred vifte af kompetencer og kapacitet, der øger din virksomheds evne til at gennemføre den ønskede strategi. Vores ydelser dækker bl.a. over strategiudvikling, digital forretningsstrategi, IoT strategi, projektledelse, salg og forretningsudvikling. Vi får det til at ske.