SUMA CARE

Den intelligente løsning til bleer

Udfordring

Der har i mange år været et erkendt behov for forbedret omsorg og reduktion af spildtid og unødige gener i forhold til plejekrævende mennesker med inkontinens. En intelligent løsning måtte være målsætningen. Denne erkendelse til trods har det af økonomiske og teknologiske årsager været vanskeligt at virkeliggøre tankerne.

SUMA Care havde imidlertid udviklet den banebrydende konceptidé Wear&Care®,  der indeholder en ny og patentbeskyttet sensorteknologi. Systemet skal registrere fugtniveau og – via en lille transceiver på ydersiden af bleen og trådløst Zigbee netværk – videresende og lagre data. Personalet skal informeres om behov for bleskift på smarthone. SUMA Care henvendte sig til Develco for at få realiseret dette koncept.

Develcos løsning

Develcos mangeårige erfaring med embedded software og udvikling af trådløse kommunikationsteknologier har muliggjort, at Develco kunne tilbyde SUMA Care ekspertise hele vejen fra konceptudvikling til produktmodning og produktion. Develco kan desuden levere installation og service, når Wear&Care® er kommet på markedet.

Kundens fordel

SUMA Care har fået udviklet et produkt, der kan bidrage til en markant forbedring på velfærdsområdet og med et stort internationalt potentiale. Den intelligente løsning til bleer repræsenterer et produkt, der både kan give forbedret livskvalitet for den enkelte – og afledt heraf også for plejepersonalet – samt reducere spild af tid og andre ressourcer. De opsamlede data om den enkelte bruger kan anvendes i den generelle udvikling inden for pleje-, behandlings- og sundhedsområdet til at sikre den rette form for pleje i rette tid.