GRUNDFOS GO

Trådløs styring af pumper

Udfordring

Grundfos kom til Develco med et ønske om en styring til fremtidens pumper. De ville have udviklet en mobil værktøjskasse til professionelle brugere af deres pumper. Denne skulle give adgang til pumpestyring, rapportering og dataindsamling.
Den nye pumpestyring skulle være intuitiv at betjene og håndholdt.

Opgaven lå uden for Grundfos’ kernekompetencer, idet værktøjskassen var en slags tilbehør til deres kerneprodukter.

Opgaven indeholdt en meget hård deadline, idet der var 7 måneder til lanceringen af deres to nye produktserier, som ikke kunne lanceres uden den mobile værktøjskasse. Develco blev derfor nødt til at udføre en meget stram projektledelse.

Develcos løsning

Develco udviklede en enhed, der kan kommunikere både via radioteknologi og infrarød kommunikation.

Develco fik ansvaret for:

  • Udviklingen af den komplette enhed
  • Elektronik
  • Embedded software
  • Mekanik

Develco havde projektledelsen for udviklingen af enheden. Udviklingen foregik fysisk i Develcos rammer, hvor Develco nedsatte et dedikeret team til opgaven. Teamet bestod af en kombination af Develcos ingeniører og eksterne partnere.

Vi lavede en hardware add-on i to forskellige versioner, så den kan anvendes både til Apple devices og til enheder baseret på Android.

Enheden kan kommunikere via iAP/iAP2 og klikkes direkte i stikket på en iPhone, iPod touch eller iPad.
Vi udviklede også en separat hardware, der kan bæres i lommen og så kommunikere via Bluetooth til både iOS-produkter og til Android-enheder.

Appen “Grundfos” kan downloades gratis til både iOS og Android.

Benefits

Produktet blev udviklet til tiden i tæt samarbejde med kunden og andre partnere. Det betød, at Grundfos kunne lancere deres to nye produktserier til tiden.

Grundfos har nu markedets mest omfattende mobile platform til kontrol, styring og overvågning af deres pumper. De har fået udviklet en fleksibel løsning, der kommunikerer let, hurtigt og effektivt og samtidig kan levere vejledning/gode råd samt pumpedata i realtid til brugeren af systemet.