NoNOx

Motorstyring til automotive elektronik

Udfordring

Da Grundfos henvendte sig til Develco, forelå der et koncept for reduktion af NOx-gasser. Grundfos havde fundet frem til, at man kunne indsprøjte urea i dieselkøretøjers udstødningsgas og kom derfor til Develco på baggrund af vores ekspertise i styring af doseringspumper. Grundfos havde behov for at få udviklet en elektronisk motorstyring til det innovative koncept. Samarbejdet startede altså ud som et eksplorativt teknologiprojekt med det formål at få afprøvet koncept og produkt. Det resulterede i et langvarigt udviklingsmæssigt samarbejde.

Develcos løsning

Develco havde ansvar for projektledelsen og udviklede både hardware og embedded software til produktet. Efterfølgende udviklede Develco  testsystemer og håndterede igangsætning af produktion. Develco stod således for udviklingen helt fra den første prototype over produktmodning og til den endelige indkøring og validering af produktionsudstyr. Produktet blev udviklet i adskillige versioner, der både skulle passe til retrofit på eksisterende køretøjer og til integration på nye køretøjer. Develco bidrog med dyb ekspertise inden for elektronisk kommuterede motorer, herunder børsteløse DC-motorer og stepmotorer. Develco udviklede således en styring, der kunne måle forskellige parametre, beregne doseringdata og derefter dosere den helt præcise og korrekte mængde væske ind i udstødningsgassen.

Automotive elektronik er underlagt ekstremt strenge krav, da elektronikken skal fungere i “harsh environments” (ekstreme temperaturudsving, fedt, snavs, vibrationer m.v.). Derfor skal elektronik til automotive leve op til en lang række standarder gennemgå diverse tests, bl.a. HALT (Highly Accelrated Life Test) og HASS (Highly Accelerated Stress Test).

Benefits

Grundfos fik udviklet NoNOx doseringspumpe, en miljøteknologiske nyskabelse. Sammen med den såkaldte SCR (Selective Catalytic Reduction)-katalysatorteknologi er det muligt at reducere NOx-udledningen fra dieselkøretøjer med op til 90 procent og brændstofforbruget og CO2-udledningen med op til 10 procent. I 2007 fik NoNOX Ingeniørens Produktpris i kategorien energi og miljø. I 2008 bliv produktet tildelt den danske EU-miljøpris til industrien i kategorien ”miljøteknologi”.

Ved at arbejde med Develco havde Grundfos en udviklingspartner, der kunne give kvalificeret rådgivning om spørgsmål inden for teknologivalg og stå for udviklingen af den elektronik, der skulle leve op til de høje automotive krav. I det sidste år af projektet var nogle medarbejdere fra Grundfos fysisk placeret på Develcos kontorer for at optimere samarbejde og sikre maksimal vidensoverførsel til Grundfos.

Grundfos fik færdigudviklet og modnet en teknologi, der kunne danne basis for en selvstændig forretning. Grundfos NoNOx A/S blev i 2010 solgt til den tyske producent af udstødningssystemer Emitec, der er ejet af Continental og GKN.