Udviklingsprojekter for succesrige, danske virksomheder
Gennem årene har Develco været kendt for at være blandt de førende udviklingshuse inden for elektronik, embedded software og trådløs kommunikationsteknologi. De stærke teknologiske kompetencer har været Develcos adgangskort til spændende udviklingsprojekter for vidt forskellige virksomheder. Flere succesrige, danske virksomheder er blandt Develcos kunder: Grundfos, Danfoss og BEUMER Group. Efterspørgslen efter produkter og løsninger med IoT er steget. For Develco har det resulteret i spændende IoT løsninger for bl.a. Anyware Solutions med lampefatningen Anyware Smart Adaptor, Art Andersen med de intelligente Copenhagen Blinds og Frederiksberg Forsyning med en Smart City løsning i Frederiksberg Kommune. Under cases kan du læse mere om et udvalg af Develcos mange udviklingsprojekter gennem tiden.
Samarbejdspartnere
Develco har opbygget et stærkt netværk til et økosystem af strategiske samarbejdspartnere i forhold til udviklingsprojekter og produktionsstyring. Vores strategiske partnere dækker vidt forskellige teknologiske kompetencer: mekanik, Electronic Manufacturing Services (EMS), godkendelser, Apps, IT og Cloud løsninger med mere. Kombinationen af Develcos teknologiske kompetencer og netværket med de stærke samarbejdspartnere medvirker til at sikre et højt innovationsniveau i udviklingsprocessen af din teknologiske produktløsning.