Ny R&D Softwareingeniør får flyvende start hos Develco

Vi har travlt hos Develco med mange nye udviklingsprojekter og arbejder altid med de nyeste teknologier i udviklingen af nyskabende produkter og løsninger inden for elektronik, embedded software, trådløs kommunikationsteknologi og IoT for danske industrifirmaer og startups med kreative produktidéer. Til udviklingen af de mange projekter udvider Develco derfor medarbejderstaben.

I software teamet har Develco ansat Christoffer Gjedsted Brask som ny R & D softwareingeniør til at arbejde videre med de nyeste trådløse protokoller til det spændende forskningsprojekt Drones4Energy og øvrige innovative software projekter.

Christoffer er nyuddannet diplomingeniør i elektronik og civilingeniør med speciale i computerteknologi fra Aarhus Universitet. Under sin praktik i forbindelse med ingeniørstudiet arbejdede Christoffer med forskellige projekter bl.a. embedded software udvikling herunder low level drivers til micro controllere og IoT løsninger på Raspberry Pi og udviklingsboard fra Nordic Semi Conductor med forskellige trådløse kommunikationsprotokoller.

Allerede under mit ingeniørstudie deltog jeg i opstarten af IoT projektet Drones4Energy med samarbejdende droner via teknologien LoRa. I den sammenhæng snakkede jeg første gang med Develco. Arbejdet hos Develco fanger mit interesseområde inden for embedded software udvikling med fokus på trådløs kommunikationsteknologi. Jeg har fået en flyvende start med projektet Drones4Energy og er rigtig glad for mit arbejde her hos Develco”, siger Christoffer.

Ingeniør