Dobbelt flytning for Develcos nye hardware ingeniør

Hos Develco har vi travlt med mange forskellige udviklingsprojekter med hardware, embedded software og mekanik til vores kunder. Derfor har Develco ansat Kim Kjærgaard Kristiansen som ny hardware ingeniør til det kompetente udviklingsteam.

Kim er uddannet elektronikingeniør med en bachelor som Electronic Design Engineer fra Aarhus Universitet. Allerede under ingeniørstudiet fik Kim praktisk erfaring med hardware udvikling af styringer til gadebelysning hos Amplex og sporingsdevices til industri hos Trusted. De sidste syv år har Kim arbejdet som hardware ingeniør hos LINAK på Als. Her udviklede han trådløs teknologi med kommunikationsprotokollen Bluetooth Low Energy BLE, lithium-ion batteripakker og generel elektronik til LINAKs MEDLINE og CARELINE segmenter, der leverer lineære aktuatorer, styringer og batterier til applikationer i hospitals- og plejesektoren.

Efter syv år hos LINAK havde jeg lyst til at prøve noget nyt og komme tættere på min familie. Derfor blev mit jobskifte til Develco til en dobbelt flytning, da jeg samtidig er flyttet tilbage til Midtjylland. Jobbet hos Develco er spændende, da jeg udvikler en bred vifte af alsidige produkter, hvilket passer perfekt til mine kompetencer fra ingeniørstudiet og min erhvervserfaring. Jeg ser frem til de interessante udfordringer hos Develco, da jeg hele tiden ønsker at lære noget nyt og udvikle mine teknologiske kompetencer som ingeniør. I fritiden sysler jeg også med elektronik og teknologi. Når jeg skal tanke ny energi, cykler jeg gerne en tur på mountainbiken i den skønne midtjyske natur, hvis jeg ikke har gang i fritidsjobbet som træner i spring-gymnastik for børn”, fortæller Kim Kjærgaard Kristiansen.

Kim Kjærgaard Kristiansen Develco AS