Ny CSO til Develco

Per 1. februar 2014 har Develco ansat Jakob Bjerre som ny Chief Sales Officer. Jakob får blandt andet ansvar for det strategiske salg til segmenter inden for trådløs kommunikation, automotive og industri.

Ansættelsen af Jakob Bjerre sker som en del af Develcos konsolidering i elektronikbranchen. I overensstemmelse med virksomhedens strategi sker der i øjeblikket en udvidelse af både medarbejderstab og kundeportefølje.

Develco kan bidrage på konsulent basis eller som teknologisk sparringspartner i hele processen fra idé til det færdige produkt og netop her indtræder Jakob som vigtigt bindeled mellem teknologispecialisterne og de forretningsansvarlige.

Jakob har en baggrund som svagstrømsingeniør og har mange års erfaring med udviklingsprojekter fra dansk industri og elektronikbranchen. Han kommer fra en stilling som Chefkonsulent hos Teknologisk Institut.

Om sin nye stilling udtaler Jakob:
Det bliver godt at komme i gang. Embedded løsninger giver så mange spændende muligheder for at udvikle nye innovative produkter sammen med kunderne.”

Vi byder Jakob velkommen og ser frem til et godt samarbejde.