Erfaren NPI Engineer til Develcos produktionsstyring

Efter afslutning af udviklingsprojekter tilbyder Develco at styre produktionen af kundernes elektronikprodukter. Til at styrke produktionsstyringen har Develco ansat den erfarne NPI Engineer Poul Torp med 15 års baggrund inden for New Product Introduction NPI.

Poul Torp er uddannet som elektronikmekaniker i flyvevåbnet og har løbende suppleret sin uddannelse med relevante kurser bl.a. software programmering i C++ og Automated Optical Inspection AOI med test af lysteknik og software i kameraer. Poul har en meget bred erfaring inden for NPI, elektronikproduktion og test af elektronikprodukter fra kendte virksomheder som Vestas, PR Electronics og Terma. Poul kommer senest fra Terma, hvor han været ansat som tekniker i afdelingen Technical Manufacturing Engineering dels inden for Space dels inden for Small Mounted Devices SMD med procesansvar for F35 jagerfly. Hos Terma har Poul været bindeleddet mellem udvikling og produktion, hvor han har lavet reviews af designs til produktionsmodning og sat gang i elektronikproduktion. Hos PR Electronics har Poul været ansat som Produktionschef og NPI Engineer, ligesom han deltog i opstart af en NPI-afdeling hos Vestas. Fra en tidligere ansættelse hos Cyncrona har Poul et stort branchekendskab til elektronikproduktion hos Electronic Manufacturing Services EMS og hos store industrivirksomheder som Grundfos og Danfoss.

I mit nye job som NPI Engineer hos Develco ser jeg frem til at bidrage med min omfattende procesviden og erfaring inden for New Product Introduction NPI og elektronikproduktion. Jeg har arbejdet rigtig meget med reviews på CAD-layouts og produktionsprocesser (Small Mounted Devices SMD og Through Hole Technology THT), ligesom jeg er vant til at rådgive kunder om elektronikproduktion. I Develcos produktionsstyring vil jeg fokusere på kvalitet, produktionsmodning og produktionsressourcer og gøre en forskel for kunderne, når deres nye teknologiprodukter skal produceres. I min fritid når jeg ikke arbejder med Develcos mange kundeprojekter, vil jeg glæde mig til at lade batterierne op i mit job som instruktør i den lokale idrætsforening med indoor cycling, crossfit og mountainbike”, udtaler Poul Torp.

Poul Torp Develco AS