Develco er udstiller på messerne High Tech Summit (stand 81) og EOT (Electronics of Tomorrow – stand M9950), der løber af stablen i september og oktober. Ved High Tech Summit  konferencen bidrager Develco’s CSO, Jakob Bjerre, endvidere med et indlæg.

Ved begge lejligheder vil Develco fremvise eksempler på produkter i Internet of Things-kategorien. Eksempelvis:

  • ”Roger” – en generisk trådløs kommunikationsplatform, hvis størrelse muliggør, at den færdigudviklet kan fungere som intelligent wearable. Enheden kan lave dataopsamling og være informationsmedie for eksempelvis service- og vagtpersonale eller videregive data om udstyrs lokalisering og brugsparametre.
  • Grundfos produkterne G501 Connect Box og ALPHA Reader
    • G501 Connect Box – der giver installerede pumpesystemer adgang til Grundfos Remote Management system og dermed fuldt overblik over et pumpesystems drift. GRM giver Grundfos adgang til Big Data om alle overvågede systemer og dermed et validt analysegrundlag til optimering af både pumper og servicetilbud.
    • ALPHA Reader – der sammen med Grundfos GO Balance app’en repræsenterer en intelligent løsning på den hydroniske reguleringsproces og dermed optimal installation af cirkulationspumper
  • Anyware Smart Adaptor – en intelligent multifunktionel smart home device integreret i en E27/E14 adapter til eksempelvis en LED-pære. Den kan måle lys, temperatur, fugt og lyd og transmittere via de indbyggede WiFi og Bluetooth Low Energy interfaces og bl.a. fungere som intelligent lysdæmper og alarm.

High Tech Summit

I regi af DTU er High Tech Summit en event, der præsenterer showcases om de nyeste og førende teknologier og deres nyttevirkning.  Fokusområderne på konferencen og udstillingsmessen er: Internet of Things (IoT), Big Data, smart materials og Industry 4.0.

EOT – Electronics of Tomorrow

EOT er en kombineret konference og elektronikmesse, der henvender sig til et bredt spektrum af virksomheder og enkeltpersoner med interesse for udviklingen på elektronikområdet. Den kan skabenetværk og give inspiration til nye løsninger og udviklingspotentialer inden for forskellige brancher.

HTS